Stift selskab

Indholdsfortegnelse

Vil du i gang med at stifte et selskab, er det en fordel at have en klar plan fra start. Når du har styr på stiftere, selskabsstruktur, kapital og vedtægter, bliver processen både hurtigere og mere sikker.

I denne guide gennemgår vi hvordan man stifter et selskab trin for trin, så du ved præcis hvad du skal tage stilling til.

Du kan stifte selv via Erhvervsstyrelsen, men det kræver at du selv laver vedtægter og stiftelsesdokumenter. Gebyret til Erhversstyrelsen koster 670 kr. Derudover skal man have bekræftet selskabskapitalen. Dette kan gøres af en advokat, autoriseret revisor eller bank.

Ønsker man hjælp, findes der mange løsninger på markedet. Et af de populære er Legaldesk som tager 1.749 kr. + 670 kr. i gebyr til Erhvervsstyrelsen.

Med deres løsning får du typisk CVR inden for 48 timer, samt dokumenter som bekræftelse af selskabskapital, vedtægter, ejerbog og stiftelsesdokument.

Sådan stifter du et ApS hos Legal Desk

Vi fortæller dig trin for trin hvad du skal tage stilling til, når du skal have stiftet et selskab. 

Step 1: Hvem stifter selskabet?

Stifterne er de personer eller selskaber, der opretter selskabet.

Du skal tage stilling til:

  • Hvor mange stiftere der er

  • Om det er privatpersoner eller et eksisterende selskab, der stifter

  • Navne og identitet på alle stiftere

Det er helt normalt at være én stifter. Hvis I er flere, er det vigtigt tidligt at afklare ejerskab og roller.

Step 2: Selskabsstruktur

Selskabsstruktur handler om, hvordan selskabet skal bygges op.

Du kan vælge mellem:

Driftsselskab

Her driver du virksomheden direkte i ét ApS. Det er simpelt og billigst at komme i gang med.

Holding

Et holdingselskab er et selskab, der ejer et andet selskab. Mange vælger en holdingstruktur for at skabe bedre beskyttelse og fleksibilitet.

Holdingstruktur med to ApS

Her stifter du typisk:

  • Ét holding ApS

  • Ét drift ApS som er ejet af holding

Fordelen kan være, at overskud kan flyttes op i holding, og at risikoen i driften holdes adskilt fra opsparing.

Step 3: Selskabsform

Her vælger du hvilken type selskab du vil stifte.

Anpartsselskab – ApS

Et anpartsselskab kræver minimum 20.000 kr. i selskabskapital. Det er den mest almindelige selskabsform for mindre virksomheder og iværksættere.

Aktieselskab – A/S

Et aktieselskab kræver minimum 400.000 kr. i selskabskapital. Det bruges oftere af større virksomheder eller hvis der er særlige krav fra investorer.

Step 4: Selskabsnavn og eventuelle binavne

Du skal vælge selskabets navn.

Vær opmærksom på:

  • Navnet må ikke forveksles med andre selskaber

  • Du kan vælge at registrere binavne, hvis du vil drive flere brands under samme CVR

Et binavn kan være smart, hvis du vil have et officielt selskabsnavn, men markedsføre dig under et andet navn.

Step 5: Selskabskapital

Selskabskapital er de penge eller værdier, der indskydes ved stiftelsen.

Du skal oplyse:

  • Beløb der indskydes som startkapital

  • Om kapitalen indskydes som kontanter eller værdier

De fleste vælger minimumskapitalen, altså 20.000 kr i et ApS, for at komme hurtigt i gang.

Step 6: Bestyrelse og direktion

Her tager du stilling til ledelsen.

Du kan vælge:

De fleste mindre ApS vælger kun direktion.

Du skal oplyse:

  • Hvor mange direktører selskabet skal have

  • Hvem der er direktør

  • Om der skal være bestyrelse og hvem der i så fald sidder i den

Step 7: Regnskabsår og revisor

Regnskabsåret er den periode, dit regnskab dækker.

De fleste vælger:

1. januar til 31. december

Du skal også tage stilling til, om vedtægterne skal kræve revision.

Hvis der står i vedtægterne, at selskabet skal have revision, kan det betyde ekstra omkostninger til udarbejdelse af årsrapporten senere hen.

Det betyder nemlig at selskabets årsrapport skal revideres af en registreret eller statsautoriseret revisor.

Step 8: Startdato

Startdatoen er den dato selskabet registreres med.

Du kan typisk vælge:

  • Hurtigst muligt

  • En specifik dato

Hvis du vil i gang hurtigt, vælges hurtigst muligt, så CVR bliver oprettet med det samme.

Step 9: Nationalitet og engelsk oversættelse

Her handler det om, hvem der stifter og hvor de bor.

Du skal oplyse:

  • Om stifterne har dansk pas og bor i Danmark

  • Om stifterne har udenlandsk pas eller bor i udlandet

Hvis der er udenlandske stiftere, kan der være ekstra krav til dokumentation.

Tilvalg:
Engelsk oversættelse af stiftelsesdokument og vedtægter kan være en fordel, hvis der er udenlandske ejere eller investorer.

Step 10: Adresse

Selskabet skal have en officiel adresse.

Det kan være:

  • Din privatadresse

  • Et kontor

  • Et virtuelt kontor eller domiciladresse

Adressen bliver offentlig i CVR, så det kan være værd at overveje, hvad der giver mest mening.

Step 11: Tilvalg

Nogle vælger ekstra dokumenter, især hvis der er flere ejere eller hvis man vil være professionel fra start.

Startup pakken

Indeholder typisk:

  • Direktørkontrakt

  • NDA

Pris: 699 kr.


Scale pakken

Indeholder:

  • Direktørkontrakt

  • NDA
  • Ejeraftale


Pris: 1.499 kr.

En ejeraftale kan være meget vigtig, hvis I er to eller flere ejere. Den kan forebygge konflikter og sikre klare regler om ejerandele, arbejdsindsats og hvad der sker hvis en ejer vil ud.

Klar til at stifte selskab

Når du har svaret på punkterne ovenfor, har du faktisk alt det grundlag der skal til for at stifte et selskab.

Mange vælger at gøre det via en løsning som Legaldesk, fordi dokumenterne bliver lavet korrekt, og fordi man typisk får CVR hurtigt.

Hvis du vil gøre det selv, kan du stifte via Erhvervsstyrelsen, men det kræver at du selv har styr på dokumenter og krav.

Ofte stillede spørgsmål om at stifte selskab

Hvad koster det at stifte et selskab?

Der er et gebyr på 670 kr. til Erhversstyrelsen. Hvis du skal have hjælp til at klare stiftelsen skal du typisk regne med 1.500-2.000 kr. oveni. 

Hvor hurtigt får man CVR nummer?

Det afhænger af registreringen, men mange løsninger lover CVR inden for 48 timer.

Kan man stifte et holdingselskab senere?

Ja, men det kan blive mere besværligt end at starte med en holdingstruktur fra begyndelsen.

Skal man have en statsautoriseret revisor når man stifter et ApS?

Nej, ikke nødvendigvis. Det gælder kun hvis man indskyder andet end kontanter i selskabet. I så fald skal man bruge en vurderingsberetning, der udarbejdes af en statsautoriseret revisor.