Vedtægter er de formelle regler, der fastlægger, hvordan et selskab eller en forening skal fungere. Når du stifter et aktieselskab, et anpartsselskab, et iværksætterselskab eller en forening, kræver loven, at der udarbejdes vedtægter. De fastsætter blandt andet rammer for ledelse, beslutningsprocesser og afholdelse af generalforsamlinger.
Selskabsloven stiller krav til, hvilke oplysninger vedtægterne mindst skal rumme. De vigtigste punkter er:
Det er vigtigt at formulere selskabets formål præcist, men ikke så snævert, at det begrænser fremtidige forretningsaktiviteter unødigt.
Ud over lovens minimum kan vedtægterne indeholde flere praktiske bestemmelser, som øger klarheden mellem ejere og ledelse. Typiske tillægsbestemmelser omfatter tegningsret, indskrænkninger i salg af kapitalandele, medsalgspligt, kompetencefordeling i bestyrelsen og mulighed for elektronisk generalforsamling.
Selskabsloven er den samlede lovgivning, der regulerer danske selskaber som aktieselskaber, anpartsselskaber og iværksætterselskaber. Loven angiver blandt andet, hvilke oplysninger der skal fremgå af vedtægterne, og hvilke formelle krav der gælder ved stiftelse og ledelse. Ved tvivl er det en god ide at søge rådgivning hos en advokat eller revisor.
Der findes færdige skabeloner, som kan hjælpe ved udarbejdelsen af vedtægter. En skabelon kan være et nyttigt udgangspunkt, men den bør tilpasses selskabets konkrete forhold, og det anbefales, at en fagperson gennemgår slutversionen for at sikre overensstemmelse med lovgivning og ejerforhold.
En ejeraftale er en privat kontrakt mellem ejerne i et selskab. Den regulerer typisk emner som salg af ejerandele, udtræden, udbyttepolitik og konkurrenceklausuler. En ejeraftale supplerer vedtægterne men kan ikke erstatte dem. Vedtægterne fastlægger selskabets formelle rammer, mens ejeraftalen håndterer det indbyrdes forhold mellem ejerne.
