En ejeraftale er en privat og juridisk bindende kontrakt mellem ejerne i et selskab, for eksempel et anpartsselskab eller et aktieselskab. Aftalen fastsætter de indbyrdes rettigheder og pligter og tilpasses den konkrete ejerkreds. Den kan blandt andet beskrive, hvordan ejerskifte skal håndteres, hvordan udbytte fordeles, og om der gælder en konkurrenceklausul.
Der findes ingen fast skabelon, men en god ejeraftale bør som minimum tage stilling til følgende forhold.
Ejerskab og stemmeret:
Angiv fordelingen af ejerandele og de rettigheder, som følger med dem.
Forkøbsret og salg ved exit:
Regler for hvem der har ret til at købe en udtrædende ejers andel, og hvordan salgsprocessen skal foregå.
Overgang ved død eller insolvens:
Bestemmelser om hvad der sker, hvis en ejer dør eller går konkurs.
Beslutningskompetence:
Fastlæg hvilke beslutninger der kræver enighed, og hvordan uenighed løses.
Udbyttepolitik:
Retningslinjer for om og hvornår selskabets overskud udloddes til ejerne.
Rollefordeling og daglig ledelse:
Aftaler om roller, ansvar og aflønning for ejere, der deltager i ledelsen.
Konkurrenceklausul og fortrolighed:
Eventuelle begrænsninger i ejeres muligheder for at starte konkurrerende virksomhed og regler om tavshedspligt.
Tvistløsning og ændring af aftalen:
Procedurer for konflikthåndtering og hvordan ejeraftalen kan ændres.
Vedtægter og ejeraftale har forskelligt formål og kan ikke erstatte hinanden. Vedtægterne er de officielle regler for selve selskabet og reguleres af selskabsloven. Ejeraftalen regulerer det private forhold mellem ejerne og er ikke offentligt tilgængelig. Der kan være overlap, så sørg for at sikre sammenhæng mellem vedtægter og ejeraftale.
Det er ikke lovpligtigt at lave en ejeraftale, men det er stærkt anbefalet, når flere ejer et selskab. En skriftlig aftale reducerer risikoen for konflikter og giver klare spilleregler ved ejerskifte, udbytte og disagreement. Det er en god idé at få juridisk bistand ved udarbejdelsen, så alle relevante forhold bliver dækket.
