Anvendt regnskabspraksis er det afsnit i årsrapporten, hvor virksomheden beskriver de metoder og det målegrundlag, der er brugt til at udarbejde årsregnskabet. Formålet er at give læseren indsigt i, hvordan poster er indregnet og målt, så regnskabets tal kan forstås og sammenlignes over tid. Som hovedregel anvendes samme praksis som året før, medmindre der er gyldig grund til at ændre den.
En indregningsmetode forklarer, hvornår og hvordan en post tages med i regnskabet. Målegrundlaget angiver, hvilken værdi der anvendes for posten. Eksempler på målegrundlag er historisk kostpris og dagsværdi. Afsnittet om anvendt regnskabspraksis gør det klart, hvilke konkrete metoder der gælder for balancesummer, indtægter og omkostninger samt noteoplysninger.
Afsnittet bør konkret oplyse de metoder, der er anvendt i balance, resultatopgørelse og noter samt i ledelsesberetningen, når det er relevant. Det skal også angive, hvilken regnskabsklasse virksomheden aflægger regnskab efter. Hvis regnskabet indeholder beløb i andre valutaer end danske kroner, skal valutakursen på balancedagen oplyses samlet og tydeligt. Omfanget af oplysninger afhænger af virksomhedens størrelse og kompleksitet.
Ændringer bør som udgangspunkt undgås, men er tilladt i visse situationer. Skift kan ske ved nye lovkrav eller regnskabsvejledninger og når ændringen giver et mere retvisende billede af virksomheden. Ved ændringer skal det fremgå klart i afsnittet, hvilken ændring der er foretaget, samt hvilken effekt den har haft på årets resultat og egenkapital. Kvantificerede oplysninger om beløbenes størrelse skal gives.
For vejledning om regler og konkrete krav kan du kontakte en revisor eller konsultere Årsregnskabsloven og tilhørende vejledninger. Disse kilder forklarer både indholdskrav og krav til dokumentation ved ændringer i regnskabspraksis.
