Anlægsaktiver er de ejendomme og rettigheder, en virksomhed forventer at bruge eller have nytte af i mere end et år. I regnskabet placeres de under aktiverne i balancen som langsigtede investeringer. Anlægsaktiver adskiller sig fra omsætningsaktiver ved deres tidshorisont og likviditet.
Anlægsaktiver deles typisk i tre hovedtyper: materielle, immaterielle og finansielle anlægsaktiver. Hver type har sine egne karakteristika og regnskabsmæssige forhold.
Materielle anlægsaktiver er fysiske genstande, som virksomheden ejer og bruger i driften over længere tid. Typiske eksempler er biler, maskiner, IT udstyr og inventar til kontor eller produktion. Disse aktiver afskrives normalt over deres forventede brugstid.
Immateriale anlægsaktiver er ikke fysiske rettigheder og værdier, som har betydning for virksomhedens drift. Det kan være patenter, licenser, udviklingsprojekter og goodwill. Værdien behandles forskelligt afhængig af om aktivet har en begrænset eller ubegrænset økonomisk levetid.
Finansielle anlægsaktiver består af langsigtede finansielle investeringer. Det kan for eksempel være aktier i associerede virksomheder, obligationer eller langfristede tilgodehavender. Disse poster har karakter af investeringer, der ikke forventes at blive realiseret inden for et år.
Omsætningsaktiver er aktiver, der forventes at blive brugt, solgt eller realiseret inden for et år. Eksempler er varebeholdninger, likvide midler og kundetilgodehavender. Omsætningsaktiver er mere likvide end anlægsaktiver og indgår i virksomhedens daglige likviditetsstyring.
Den væsentligste forskel er tidshorisonten. Anlægsaktiver bruges over flere år, mens omsætningsaktiver er kortsigtede og omsættes inden for et år. Anlægsaktiver er i regnskabsmæssig forstand mindre likvide og afskrives typisk over aktivets forventede levetid.
Ved køb af et anlægsaktiv føres hele anskaffelsesprisen i balancen under anlægsaktiver. Aktivets værdi fordeles derefter over dets forventede brugstid via afskrivninger. Afskrivninger kan ske månedligt eller årligt, og der skelnes ofte mellem driftsøkonomisk og skattemæssig afskrivning. Hvis aktivets værdi falder væsentligt, skal virksomheden vurdere om der er behov for nedskrivning.
En firmabil klassificeres som et materielt anlægsaktiv og afskrives over bilens forventede levetid. Et patent registreres som et immaterielt anlægsaktiv og kan afskrives eller amortiseres afhængig af dets økonomiske levetid. Langsigtede aktieinvesteringer føres som finansielle anlægsaktiver og vurderes efter gældende regnskabsregler.
