Årsregnskabsloven, forkortet ÅRL, fastsætter regler for, hvordan virksomheder og foreninger skal udarbejde deres årsregnskab. Loven blev indført i 1983 og har til formål at sikre, at regnskabet giver et retvisende billede af virksomhedens økonomi. Mindst et årsregnskab skal vise årets økonomiske aktiviteter og virksomhedens samlede stilling efter de fastsatte regler.
Loven gælder for alle danske erhvervsdrivende virksomheder, men kravene varierer med virksomhedens størrelse. Reglerne differentieres efter regnskabsklasser, som går fra A til D. Klasse A dækker typisk mindre virksomheder som enkeltmandsvirksomheder, mens klasse D omfatter store virksomheder, for eksempel børsnoterede aktieselskaber. Jo større virksomhed, jo strengere rapporteringskrav.
Når et årsregnskab eller en årsrapport udarbejdes, bygger loven på ti grundlæggende forudsætninger, som skal være opfyldt. De vigtigste er:
Generalklausulen er lovens overordnede krav. Den siger, at årsregnskabet først og fremmest skal give et retvisende billede af virksomhedens økonomiske situation. Hvis en streng anvendelse af de øvrige regler står i vejen for dette, kan lovens andre krav fraviges. Enhver væsentlig afvigelse skal oplyses i regnskabet. Det er en god ide at søge revisorhjælp ved tvivl.