Et af de mest søgte spørgsmål blandt selvstændige er: Hvad koster en revisor?
Mange bliver overrasket over, hvor stor forskel der er på priserne. Nogle virksomheder betaler kun få tusinde kroner om året, mens andre betaler langt mere. Det skyldes, at prisen på en revisor ikke afhænger af virksomhedens omsætning, men af opgaverne og kompleksiteten.
Her får du et realistisk overblik over revisorpriser i 2026, hvad du betaler for, og hvornår en revisor faktisk giver mening.
Hvad laver en revisor?
En revisor arbejder primært med kontrol, regnskab og rådgivning.
Typiske opgaver:
Skat og selvangivelse
Revision og erklæringer
Sparring om økonomi
Mange forveksler revisor og bogholder. En bogholder registrerer bilag og den daglige økonomi, mens revisoren typisk kommer ind ved årsafslutning eller vigtige beslutninger.
Mange revisorer kan dog også hjælpe med den løbende bogføring.
Hvad koster en revisor om året?
Den mest almindelige løsning er en årlig pakke med årsregnskab og skat.
Typiske priser i 2026:
Enkeltmandsvirksomhed
Ca. 3.500 – 9.000 kr. pr år
ApS
Ca. 5.000 – 15.000 kr. pr år
Selskaber med mere aktivitet
Ca. 10.000 – 25.000 kr. pr år eller mere
Prisen afhænger især af:
Antal bilag
Om bogføringen er korrekt
Moms
Løn
Afstemninger
Jo bedre bogføringen er, desto billigere bliver revisoren.
Hvis man også har månedlig bogføring, moms og afstemninger med, skal man regne med en højere pris.
Hvad koster en revisor i timen?
Nogle opgaver afregnes efter timepris.
Typisk timepris i 2026:
600 – 1.300 kr. i timen ekskl. moms
Rådgivning, selskabsstiftelse, skattemæssige vurderinger og omstruktureringer faktureres næsten altid pr. time.
Til sammenligning ligger en bogholder typisk lavere.
Læs også: Hvad koster bogføring
Hvad koster en bogholder sammenlignet med en revisor?
Mange søger først på revisor, men finder hurtigt ud af, at de i virkeligheden har brug for en bogholder.
Forskellen er vigtig for prisen.
En bogholder tager sig af den daglige økonomi. Det er registrering af bilag, bankafstemning, moms og løbende overblik. En revisor bruges typisk kun ved årsregnskab, skat og rådgivning.
Derfor er prisen også meget forskellig.
Typisk pris på en bogholder i 2026
800 til 2.000 kr. pr måned for små virksomheder
2.000 til 5.000 kr. pr måned for virksomheder med flere bilag
Timepris ca. 400 til 900 kr.
Typisk pris på en revisor i 2026
3.500 til 15.000 kr. årligt for årsregnskab
Timepris ca. 600 til 1.300 kr.
For mange mindre virksomheder giver det derfor bedst mening at bruge en bogholder til daglig drift og kun bruge en revisor én gang om året.
Hvad koster årsregnskab hos en revisor?
Årsregnskabet er den ydelse de fleste bruger en revisor til.
Du får typisk:
Opstilling af regnskab
Skattemæssige reguleringer
Indberetning til Skattestyrelsen
Kontrol af bogføring
Typiske priser:
| Virksomhed | Pris |
|---|---|
| Enkeltmandsvirksomhed | 3.500 – 8.000 kr |
| ApS | 5.000 – 12.000 kr |
| Revision (revisionspligt) | 12.000 – 30.000 kr+ |
Hvad påvirker prisen på en revisor?
Det er ikke størrelsen på virksomheden der afgør prisen. Det er arbejdstiden.
Revisorens tid stiger især hvis:
Bilag mangler
Bank ikke er afstemt
Moms er forkert
Der er privatforbrug i selskab
Bogføringen laves sent
Faktisk kan dårlig bogføring gøre revisoren dobbelt så dyr.
Skal alle virksomheder have en revisor?
Nej, men det er altid en god ide at have en bogholder eller revisor, som kan hjælpe med at holde styr på regnskabet.
Mange små virksomheder har slet ikke revisionspligt og behøver derfor ikke en statsautoriseret revisor.
Typisk behøver du ikke revisor hvis:
Du kan ofte nøjes med en bogholder og kun bruge revisor til årsafslutning.
Læs også: Bogholder eller revisor
Sådan sparer du penge på revisor
Du kan selv påvirke prisen meget.
Gør du dette, falder prisen ofte markant:
- Få hjælp fra en bogholder og revisor til løbende bogføring og afstemning
Upload bilag løbende
- Hav dokumentation og svar på al køb / salg
Brug et ordentligt regnskabsprogram.
Læs sammenligning af af regnskabsprogrammerne E-conomic vs Dinero
Ofte stillede spørgsmål om hvad koster en revisor
Hvad koster en revisor for et ApS?
For årsregnskabet vil det typisk koste mellem 5.000 og 15.000 kr. årligt afhængigt af aktivitet og bogføring.
Skal du have løbende bogføring, moms og løn, vil det koste mere.
Er en revisor nødvendig?
Nej, men det er en god idé. Det sparer dig en masse tid og du kan være sikker på at at det bliver lavet ordentligt.
Er en revisor dyrere end en bogholder?
Ja. Revisoren arbejder mere med kontrol og rådgivning, mens bogholderen står for daglig økonomi. Revisoren vil typisk også have en længere faglig baggrund.
Kan en revisor spare mig skat?
Ja. Rådgivning om fradrag, løn og investeringer, kan ofte spare dig penge i skat.
Er det nemt at skifte revisor?
Ja, du kan frit og nemt skifte revisor. Typisk har man al data i sit regnskabsprogram, hvor man blot skal tildele den nye revisor adgang.