Indholdsfortegnelse

Hvad er formueskat?

Formueskat er en skat, der beregnes ud fra en persons samlede formue. Det vil sige værdien af det, man ejer, fratrukket gæld.

I Danmark har vi i dag ikke en egentlig formueskat. Men forslaget om at indføre en formueskat er igen blevet aktuelt i 2026 og fylder meget i den politiske debat.

I denne artikel forklarer vi, hvad formueskat er, hvordan den fungerer, og hvilke konsekvenser den kan have.

Hvad betyder formue?

Formue er værdien af det, du ejer, minus det, du skylder.

Det kan for eksempel være:

  • Aktier og værdipapirer

  • Opsparing i banken

  • Investeringsejendomme

  • Virksomheder

  • Andre investeringer

Hvis en person ejer værdier for 30 millioner kroner og har gæld for 5 millioner kroner, er formuen 25 millioner kroner.

En formueskat vil typisk blive beregnet som en procentdel af formuen over en bestemt grænse.

Forslaget om formueskat i 2026

Et konkret forslag, der har været fremme i 2026, går på at indføre en formueskat på 0,5 procent af formue over 25 millioner kroner per person.

Det betyder, at kun den del af formuen, der overstiger 25 millioner kroner, bliver beskattet.

Eksempel:

Har man en formue på 30 millioner kroner, vil 5 millioner kroner være skattepligtige.
0,5 % af 5 millioner kroner svarer til 25.000 kroner årligt.

Forslaget vurderes at kunne ramme cirka 20.000 personer i Danmark.

Hvordan adskiller formueskat sig fra andre skatter?

Formueskat adskiller sig fra indkomstskat og aktieskat.

  • Indkomstskat betales af det, man tjener

  • Aktieskat betales af gevinst og udbytte

  • Formueskat betales af det, man ejer

Det betyder, at man kan komme til at betale skat, selv om man ikke har solgt noget eller fået udbetalt penge.

Det er netop dette punkt, der ofte skaber debat.

Argumenter for formueskat

Tilhængere af formueskat mener blandt andet, at:

  • De mest velhavende skal bidrage mere

  • Uligheden kan reduceres

  • Staten kan få flere skatteindtægter

En formueskat kan give staten et ekstra provenu, som kan bruges på velfærd eller skattelettelser andre steder.

Argumenter imod formueskat

Modstandere peger blandt andet på:

  • Risiko for lavere investeringer

  • Mindre iværksætteri

  • Kapitalflugt til udlandet

  • Usikkerhed om det reelle provenu

En bekymring er, at investorer og virksomhedsejere kan vælge at flytte formue eller aktiviteter til lande med lavere beskatning.

Der henvises ofte til internationale erfaringer, hvor lande enten har reduceret eller afskaffet formueskat.

Hvordan påvirker formueskat virksomheder?

Hvis en virksomhedsejer beskattes af værdien af sin virksomhed, kan det give udfordringer.

Formueskatten beregnes ud fra virksomhedens værdi, også selv om pengene ikke er hævet privat.

Det kan i nogle tilfælde betyde, at ejeren skal:

  • Udlodde udbytte

  • Optage lån

  • Sælge ejerandele

Det er særligt relevant for ejerledede virksomheder og familieejede selskaber.

Danmark har haft formueskat før

Danmark havde tidligere en formueskat, men den blev afskaffet i 1990erne.

Flere europæiske lande har også haft formueskat, men mange har valgt at fjerne den igen.

Debatten om formueskat dukker dog op med jævne mellemrum, især i forbindelse med valg.

Ofte stillede spørgsmål om formueskat

Har Danmark formueskat i dag?

Nej, der findes ikke en formueskat i Danmark i dag. Men socialdemokratiet har forslået at indføre en formueskat i Danmark. 

Hvor meget er formueskatten på?

Der er blevet foreslået 0,5 % af al formue over 25 mio. kr. 

Hvem vil blive ramt af en formueskat?

Personer med meget store formuer over 25 mio. kr.

Skal man betale formueskat hvert år?

Ja, hvis den indføres, vil den normalt blive opkrævet årligt.

Gælder formueskat også virksomheder?

Den vil normalt gælde ejeren af virksomheden, ikke virksomheden selv.