Ultimo betyder til sidst eller i slutningen af. Udtrykket bruges ofte om slutningen af en måned eller en regnskabsperiode. Når man for eksempel siger ultimo februar, menes der slutningen af februar måned.
Ordet bruges både i almindeligt sprog og i regnskabsmæssig sammenhæng. Det ses især i mere formelle tekster og i erhvervslivet, hvor man ønsker at angive et tidspunkt uden at nævne en præcis dato.
Primo er modsætningen til ultimo og betyder i starten af. Primo januar dækker derfor over begyndelsen af januar måned.
I regnskab bruges primo ofte til at beskrive startværdier, for eksempel primosaldo eller primobalance, som viser situationen ved begyndelsen af en periode.
Sammen med primo bruges også udtrykket medio, som dækker midten af en måned.
I regnskab bruges ultimo til at angive status ved afslutningen af en periode. Det kan være slutningen af en måned, et kvartal eller et helt regnskabsår.
Når der står ultimo i et regnskab, betyder det, at tallene viser situationen på den sidste dag i perioden. Det bruges blandt andet ved opgørelse af aktiver, passiver og saldi.
Ultimo bruges ofte sammen med begreber som årsregnskab og balance.
Ultimo indgår i flere faste regnskabsudtryk, som bruges til at beskrive slutningen af en periode.
De mest almindelige er
Ultimobeholdning, som viser lagerbeholdningen ved periodens slutning
Ultimobalance, som viser virksomhedens aktiver og passiver ved regnskabsårets afslutning
Ultimosaldo, som er saldoen på en konto ved periodens slutning
Ultimopostering, som er en postering foretaget ved afslutningen af regnskabsåret
Disse begreber bruges ofte i forbindelse med afslutning af regnskabet og afstemninger.
Ultimo betyder slutningen af en periode
Udtrykket bruges ofte om slutningen af en måned eller et regnskabsår
Modsætningen til ultimo er primo
Ultimo bruges hyppigt i regnskaber og formelle sammenhænge
Kendte udtryk er ultimobeholdning, ultimobalance og ultimosaldo
