60-dages reglen er en skatteregel, der fastsætter, hvor længe kørsel mellem hjem og arbejdsplads kan betragtes som erhvervsmæssig kørsel.
Reglen betyder, at en medarbejder kan modtage skattefri kørselsgodtgørelse for kørsel mellem hjem og arbejdsplads i op til 60 arbejdsdage inden for en periode på 12 måneder.
Efter de 60 dage anses arbejdspladsen som en fast arbejdsplads.
60-dages reglen gælder, når:
Medarbejderen bruger egen bil
Kørslen sker mellem hjem og en midlertidig arbejdsplads
Arbejdspladsen ikke er fast fra start
Reglen bruges ofte ved:
Projektansættelser
Midlertidige arbejdssteder
Skiftende arbejdspladser
Nye ansættelser
Reglen stopper, når:
Der er kørt 60 arbejdsdage til samme arbejdsplads
Arbejdspladsen anses som fast
Der ikke længere er tale om erhvervsmæssig kørsel
Fra dag 61 betragtes kørslen som privat kørsel, og der kan ikke længere udbetales skattefri kørselsgodtgørelse for turen mellem hjem og arbejdsplads.
Det er kun faktiske arbejdsdage, der tæller med i de 60 dage.
Følgende tæller med:
Dage hvor medarbejderen møder fysisk ind
Dage med kørsel mellem hjem og arbejdsplads
Følgende tæller ikke med:
Weekender
Feriedage
Sygedage
Hjemmearbejdsdage
Dagene behøver ikke ligge i forlængelse af hinanden, men opgøres inden for en periode på 12 måneder.
60-dages reglen har betydning for kørselsgodtgørelse, fordi:
Kørslen er erhvervsmæssig de første 60 dage
Kørselsgodtgørelse kan udbetales skattefrit
Godtgørelsen beregnes efter statens satser
Efter de 60 dage:
Er kørslen privat
Kan der ikke udbetales skattefri kørselsgodtgørelse
Eventuel udbetaling bliver skattepligtig
Reglen gælder for hver enkelt arbejdsplads. Har du flere arbejdsgivere eller arbejdssteder, vurderes de hver for sig.
60-dages reglen afgør, om kørsel er erhvervsmæssig
Gælder kørsel mellem hjem og midlertidig arbejdsplads
Skattefri kørselsgodtgørelse i op til 60 arbejdsdage
Dag 61 betragtes kørslen som privat
Kun faktiske arbejdsdage tæller med
Reglen vurderes pr. arbejdsplads
