Varekøb er de varer, du indkøber med henblik på videresalg eller brug i din virksomhed. Vareforbrug er værdien af de varer, som er solgt eller brugt i en given regnskabsperiode. Det er vigtigt at skelne mellem de to, fordi de bogføres forskelligt og påvirker resultatopgørelsen og balancen på forskellig vis.
Eksempel: Hvis du køber varer for 200.000 kroner og kun sælger for 50.000 kroner i perioden, er vareforbruget 50.000 kroner. Resten indgår som varelager og er et aktiv i balancen.
Hvordan du bogfører varekøb afhænger af, om varerne lægges på lager eller sælges straks. Hvis varerne går på lager, registreres købet på en lagerkonto og momsen på en separat momskonto. Ved periodens afslutning skal varelageret opgøres fysisk mindst en gang årligt og værdien justeres i bogføringen. Mange regnskabsprogrammer kan håndtere løbende reguleringer af lageret, hvilket anbefales ved større omsætning.
Et varekøb foretages typisk hos en leverandør som er kreditor. Et varesalg sker til en kunde som er debitor. Bogholderiet bør derfor have kontoer for kreditorer og debitorer for at holde styr på leverandørgæld og tilgodehavender fra kunder. Ved salg bogføres omsætningen uden moms i resultatopgørelsen, mens udgående moms registreres på en momskonto.
Debet og kredit er grundlæggende i dobbelt bogholderi. Debet angiver normalt omkostninger og aktiver. Kredit angiver normalt indtægter og passiver. Ved varekøb på kredit øges en kreditorpost når du krediterer leverandørkontoen. Hver postering skal altid have lige store debet og kredit beløb.
En simpel måde at beregne varekøb eller vareforbrug på er at bruge lageroplysninger ved periodens start og slut. En almindelig formel er:
Varekøb = Vareforbrug + Ultimolager – Primolager.
Her er primolager lagerets værdi ved periodens begyndelse og ultimolager lagerets værdi ved periodens slut. Begge måles i kroner eller i relevant valuta.
Hvis indkøbte varer lægges på lager, bogføres købet på varelagerkontoen og banken krediteres ved betaling. Når en vare sælges fra lager, fjernes værdien fra lageret og føres som vareforbrug i resultatopgørelsen uden moms. Salget bogføres som omsætning, og udgående moms registreres separat. Hvis varer købes med det samme formål at videresælge og de ikke kommer på lager, kan indkøbet bogføres direkte som en variabel omkostning. Momsen føres altid på en momskonto.
Ved køb i udlandet skal du være opmærksom på valutakurs og momsregler. Ved handel inden for EU gælder ofte omvendt betalingspligt, hvilket betyder at du som køber skal angive både købsmoms og salgsmoms i din momsangivelse og samtidig kan fratrække købsmomsen hvis betingelserne er opfyldt. Ved import uden for EU skal du tage højde for told og importmoms. Ved handel med lande som USA og Kina gælder særlige regler for registrering og for beregning af moms og told. Tjek altid SKAT og Erhvervsstyrelsens vejledninger ved import og ved usikkerhed kontakt din revisor.
Der findes situationer hvor varekøb sker uden moms. Det kan være ved køb fra ikke momsregistrerede leverandører eller fra momsfritagede virksomheder. Private sælgere kan ikke trække moms fra. Det er vigtigt at dokumentere årsagen til køb uden moms i regnskabet for senere revision eller kontrol.
Ved mangler eller uenighed om et varekøb bør du først kontakte sælgeren for at få en løsning. Hvis det ikke hjælper, kan du klage til et relevant klageorgan som Center for Klageløsning eller et lokalt klage og ankenævn. Læs købeloven før du indgiver en klage for at kende dine rettigheder og klagemuligheder.
