Vareforbrug er værdien af de varer, en virksomhed har brugt eller solgt i en given periode. Det viser, hvor meget af lageret der er forbrugt i regnskabsperioden, og bruges til at beregne bruttofortjeneste ved at trækkes fra omsætningen.
Alle virksomheder med vareindkøb eller lager skal opgøre vareforbruget. For virksomheder med lille lager som en håndværksvirksomhed bliver de fleste indkøb straks registreret som vareforbrug. For butikker eller producenter med større lagre skal kun de varer, der er solgt eller anvendt, medregnes som vareforbrug.
Eksempel: Hvis du køber varer for 100.000 kroner i løbet af året men kun sælger for 60.000 kroner, er vareforbruget 60.000 kroner. Resten på 40.000 kroner bliver stående som varebeholdning og optages som omsætningsaktiver.
En almindelig opgørelsesmetode er:
Vareforbrug = Indkøb + Åbningslager minus Afslutningslager
Det er vigtigt at følge den samme metode fra periode til periode, så sammenligninger bliver meningsfulde.
Der findes forskellige metoder til vurdering af hvilke varer der er forbrugt. De mest brugte er FIFO og LIFO. FIFO betyder First In First Out og antager at de først indkøbte varer bliver solgt først. LIFO betyder Last In First Out og antager at de sidst indkøbte varer bliver solgt først. Valget af metode kan påvirke både vareforbruget og lagerets værdi og dermed resultatet i regnskabet.
Praktisk eksempel: Hvis du køber en vare til 25.000 kroner og senere køber samme vare til 15.000 kroner og kun sælger en af varerne, giver LIFO et vareforbrug på 15.000 kroner og et afsluttende lager på 25.000 kroner. FIFO giver omvendt et vareforbrug på 25.000 kroner og et afsluttende lager på 15.000 kroner.
Ved køb af varer bogføres indkøbet typisk som varelager eller varekøb afhængigt af virksomhedens praksis. Når varer forbruges, flyttes værdien fra lager til vareforbrug. En standardpost ved forbrug er debet vareforbrug og kredit varelager. Private vareforbrug skal registreres som privat hævning eller anden passende post så virksomhedens regnskab afspejler det reelle forbrug. Vareprøver og reklameprøver kan normalt bogføres som salgsfremmende omkostning eller som vareforbrug afhængigt af praksis og skatteregler.
