Rådighedsbeløbet er det beløb, du har tilbage hver måned efter skat, arbejdsmarkedsbidrag og faste udgifter er betalt. Det viser, hvor meget du reelt kan bruge på daglige fornødenheder og variable udgifter.
Banker, realkreditinstitutter og andre kreditgivere bruger rådighedsbeløbet til at vurdere din økonomiske formåen. Ved lån eller kredit undersøger de, om du har tilstrækkelig økonomisk plads til at dække nye ydelser. Et sundt rådighedsbeløb gør det mere sandsynligt, at en ansøgning om lån godkendes.
Du beregner rådighedsbeløbet ved at tage din nettoløn efter skat og arbejdsmarkedsbidrag og trække dine faste udgifter fra. De faste udgifter kan være husleje, afdrag på lån, forsikringer, abonnementer og udgifter til institutioner. Det beløb, der er tilbage, udgør din månedlige rådighedsramme til mad, tøj, transport og øvrige variable omkostninger.
Der er to hovedveje til at få et større rådighedsbeløb. Den ene er at øge dine indtægter ved at få højere løn eller et ekstrajob. Den anden er at reducere dine faste udgifter ved at opsige ikke nødvendige abonnementer, sammenligne forsikringer, optimere strømforbrug og forhandle vilkår på lån. En månedlig budgetplan hjælper dig med at få et klart overblik og finde sparemuligheder.
Ved ansøgning om boliglån fokuserer banken især på dit rådighedsbeløb og din samlede gæld. Finanstilsynets anbefalinger danner ofte grundlag for bankernes minimumskrav. Banken vurderer også gældsfaktoren og den samlede økonomiske situation for at sikre, at du kan håndtere boligudgifterne fremadrettet.
Det anbefalede rådighedsbeløb afhænger af husstandens sammensætning. Finanstilsynet har vejledende beløb, som banker ofte bruger som pejlemærke. Antal voksne og børn påvirker både udgifter og det nødvendige rådighedsbeløb.
Finanstilsynets vejledning anvendes som tommelfingerregel i kreditvurderinger. De anbefalede beløb er typisk:
Eksempel på familie
For en husstand med to voksne og to børn betyder anbefalingerne samlet set et rådighedsbeløb på cirka 12.000 til 15.000 kroner om måneden.
Faste udgifter er poster, der går igen hver måned eller kvartal og som er forudsigelige. Eksempler er husleje eller prioritetsafdrag, el og varme, vand, daginstitution, forsikringer, fagforening og abonnementer. Modsætningen er variable udgifter som mad, tøj, transport og fritidsaktiviteter, som kan svinge fra måned til måned.
