KYC er en forkortelse for Know Your Customer og betyder kort sagt, at virksomheder skal vide, hvem deres kunder er. KYC er et krav i hvidvaskloven og bruges til at forhindre hvidvask af penge, terrorfinansiering og anden økonomisk kriminalitet.
Kravet går ud på, at virksomheden ikke bare må tage imod kunder ukritisk, men aktivt skal vurdere, om der er en risiko for misbrug.
KYC handler om at kunne dokumentere, at du som virksomhed kender dine kunder. Det betyder, at du skal indsamle og kontrollere oplysninger om kunden – både hvem kunden er, og hvad formålet med samarbejdet er.
En KYC-proces hjælper virksomheden med at:
Undgå at samarbejde med kriminelle
Overholde hvidvaskloven
Beskytte virksomhedens omdømme
Skabe mere sikre og gennemsigtige kundeforhold
Kort sagt: KYC er både et lovkrav og et værn mod problemer senere.
KYC gælder ikke for alle virksomheder, men for dem, der er omfattet af hvidvaskloven. Det er især virksomheder, som arbejder med penge, rådgivning eller større økonomiske transaktioner.
Det gælder blandt andet:
Banker og pengeinstitutter
Kredit- og lånevirksomheder
Forsikringsselskaber
Revisorer og bogholdere
Advokater og jurister
Ejendomsmæglere
Disse virksomheder har et særligt ansvar for at kende deres kunder.
I Danmark er det forskellige myndigheder, der fører tilsyn afhængigt af virksomhedstype:
Finanstilsynet fører tilsyn med finansielle virksomheder
Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med revisorer og bogholdere
Advokatsamfundet fører tilsyn med advokater
Myndighederne kan kontrollere, om virksomheden lever op til KYC-kravene.
Hvis en virksomhed ikke overholder reglerne, kan konsekvenserne være alvorlige. Ved tilsyn kan myndighederne udstede kritik eller sanktioner.
Det kan blandt andet føre til:
Påbud om ændringer
Bøder
Politianmeldelse
Offentlig kritik
I mange tilfælde er det tab af tillid og omdømme, der rammer hårdest.
KYC bygger på en risikobaseret tilgang. Det betyder, at ikke alle kunder behandles ens. Nogle kunder udgør større risiko end andre og kræver derfor mere kontrol.
Virksomheden skal:
Vurdere risikoen ved hver kunde
Kunne forklare vurderingen
Tilpasse kontrollen efter risikoen
Jo højere risiko, jo grundigere kontrol.
PEP står for Politisk Eksponeret Person. Det er personer med politisk magt eller indflydelse, som anses for at have en højere risiko for at blive involveret i økonomisk kriminalitet.
Hvis en kunde er PEP, skal virksomheden foretage ekstra kontrol.
Kundekontrol skal ikke kun ske én gang.
Som hovedregel gælder:
Ved opstart af nyt kundeforhold
Ved væsentlige ændringer hos kunden
Højrisikokunder: typisk én gang om året
Lavrisikokunder: typisk hvert femte år
For at kunne sige, at man kender sin kunde, skal virksomheden indsamle og kontrollere relevante oplysninger.
Det er typisk:
Navn
CPR- eller CVR-nummer
Formålet med kundeforholdet
Oplysninger om kundens aktiviteter
Oplysningerne skal kontrolleres via pålidelige kilder, fx legitimation eller offentlige registre.
KYC kan være tidskrævende, især fordi reglerne løbende ændrer sig. Mange virksomheder oplever, at manuelle processer tager unødigt meget tid.
Derfor vælger flere at bruge digitale løsninger, som kan hjælpe med struktur, dokumentation og løbende kontrol.
KYC betyder Know Your Customer
Er et krav i hvidvaskloven
Handler om at kende og vurdere sine kunder
Bygger på risikovurdering
Manglende overholdelse kan få alvorlige konsekvenser
