International Financial Reporting Standards, forkortet IFRS, er et sæt internationale regnskabsstandarder udarbejdet af International Accounting Standards Board. Formålet er at skabe fælles regnskabsprincipper, så regnskaber fra forskellige lande bliver mere gennemsigtige og lettere at sammenligne. IFRS fastsætter principper som troværdighed og sammenlignelighed frem for en fast skabelon, hvilket betyder, at virksomheder selv kan vælge opbygning af deres regnskab så længe principperne overholdes. Tidligere blev standarderne kaldt IAS.
I EU er børsnoterede selskaber forpligtet til at anvende IFRS ved udarbejdelse af koncernregnskabet. Det gælder den samlede afrapportering for koncernen. For individuelle datterselskaber gælder kravet normalt ikke, medmindre et land har vedtaget strengere regler. Revisorer og bogholdere skal følge IFRS når de kontrollerer og udarbejder koncernregnskaber for virksomheder under reglerne.
Virksomheder, der ikke er børsnoterede, kan frit vælge at følge IFRS hvis det er fordelagtigt for forretningen eller for investorkommunikation. EU medlemslande kan desuden beslutte at udvide anvendelsen af IFRS til flere typer virksomheder eller til individuelle årsregnskaber. Danmark har ikke indført yderligere generelle krav om IFRS ud over det, som følger af EU reglerne.
IASB står for International Accounting Standards Board og er den organisation, som udarbejder og vedtager IFRS. IASB er en international standardiseringsorganisme med hovedsæde i London og består af eksperter inden for regnskab, revision og finans.
IFRS 16 er en regnskabsstandard om leasing. Standarden ændrer måden leasingaftaler behandles på ved at kræve, at leasingtager i mange tilfælde indregner leaset aktiv og tilhørende forpligtelse i balancen. IFRS 16 trådte i kraft i 2019 og medførte øgede aktiver og forpligtelser i balancen for virksomheder, der før indregnede leasing uden for balancen. Virksomheder, der følger årsregnskabsloven, kan vælge at anvende standardens bestemmelser frivilligt.
