Bogføringsloven fastsætter de overordnede regler for, hvordan virksomheder skal registrere og opbevare deres regnskabsmateriale. Formålet er at sikre, at alle økonomiske transaktioner kan dokumenteres og efterprøves ved behov. Loven beskriver krav til registreringssystemer, bilagshåndtering og opbevaring af regnskabsmateriale.
Alle erhvervsdrivende virksomheder i Danmark har bogføringspligt. Reglerne gælder også for udenlandske virksomheder, der har aktivitet i Danmark, er skatte eller afgiftspligtige eller modtager offentlige tilskud. For personligt ejede virksomheder gælder kravene typisk, hvis omsætningen overstiger 300.000 kr. to år i træk. Alle selskaber er omfattet uanset omsætning. Der har været en faseinddelt indfasning af den reviderede lov, hvor visse krav trådte i kraft 1. juli 2022, mens centrale digitale krav blev implementeret for selskaber fra 1. juli 2024 og for personligt ejede virksomheder fra 1. januar 2026.
Den reviderede lov stiller flere klare krav til bogføring og opbevaring. Regnskabsmateriale må ikke ødelægges, forfalskes eller fjernes. Materialet skal som udgangspunkt opbevares betryggende i Danmark i mindst fem år fra udgangen af regnskabsåret, med mulighed for opbevaring i udlandet efter særlig tilladelse, så længe myndigheder kan få adgang. Loven indeholder krav om dokumentation af registreringsprocedurer, især hvis virksomheden bruger egne eller ikke standardiserede systemer. Elektroniske registreringer skal kunne udskrives i et format, hvor data ikke kan ændres efterfølgende. Der er desuden et fokus på digital bogføring og opbevaring i skyen.
Virksomhedens ledelse har ansvaret for, at bogføringen lever op til god bogføringsskik under hensyn til virksomhedens art og omfang. Ledelsen kan vælge at udføre bogføringen internt med et regnskabsprogram eller outsource den til en revisor. Det er vigtigt at have skriftlige procedurer for transaktioner og håndtering af regnskabsmateriale. Ifølge overgangsreglerne skulle grundlæggende procedurer være på plads fra 1. juli 2022.
