Afskrivninger betyder, at værdien af et aktiv gradvist nedskrives i regnskabet. Når en virksomhed køber større aktiver, falder værdien typisk over tid på grund af slid, brug eller teknologisk udvikling. Afskrivninger sikrer, at den bogførte værdi af aktivet svarer bedre til den reelle værdi.
Afskrivning er ikke valgfrit. Det er et lovkrav, og formålet er at give et retvisende billede af virksomhedens økonomi i årsregnskabet.
Afskrivninger anvendes på anlægsaktiver, altså aktiver med en forventet brugstid på mere end ét år. Anlægsaktiver opdeles typisk i tre hovedgrupper:
Materielle aktiver, for eksempel maskiner, biler og IT udstyr
Immaterielle aktiver, for eksempel patenter, varemærker og software
Finansielle aktiver, for eksempel kapitalandele og langfristede tilgodehavender
Afskrivninger gør regnskabet mere retvisende, fordi udgiften til et aktiv fordeles over den periode, hvor aktivet skaber værdi for virksomheden.
Samtidig betyder afskrivninger, at skattefradraget også fordeles over flere år, i stedet for at hele udgiften fratrækkes på én gang.
Der skelnes mellem regnskabsmæssige og skattemæssige afskrivninger, som ikke nødvendigvis er ens.
Regnskabsmæssige afskrivninger viser, hvor meget aktivet er faldet i værdi og bruges til at give et korrekt billede af virksomhedens aktiver i regnskabet.
Skattemæssige afskrivninger bruges til at beregne, hvor stort et skattemæssigt fradrag virksomheden har ret til. Reglerne for dette findes i afskrivningsloven og administreres af Skattestyrelsen.
Afskrivninger skal senest være bogført ved regnskabsårets afslutning. Du kan vælge at bogføre dem løbende eller samlet én gang årligt, så længe de indgår i regnskabet for det pågældende år.
Afskrivninger må kun foretages på aktiver, der anvendes erhvervsmæssigt og indgår i den aktive drift.
Der findes flere metoder til at afskrive aktiver. Valget afhænger af aktivets karakter og forventede brugstid.
Ved lineær afskrivning fordeles afskrivningen med et fast beløb hvert år over aktivets brugstid. Metoden bruges ofte til biler, maskiner og inventar.
Ved saldometoden afskrives aktivet med en fast procentdel af den bogførte restværdi hvert år. Metoden tager højde for, at værdifaldet ofte er størst i de første år.
Den maksimale skattemæssige afskrivningssats er typisk 25 procent.
Småanskaffelser under den gældende beløbsgrænse kan straksafskrives. Det betyder, at hele udgiften fratrækkes i det år, hvor købet foretages.
Straksafskrivning anvendes ofte ved mindre køb som IT udstyr og kontorinventar, der udelukkende bruges erhvervsmæssigt.
En virksomhed køber et aktiv til 100.000 kr. med en forventet brugstid på 5 år og en scrapværdi på 20.000 kr.
Afskrivningsgrundlaget er 80.000 kr., som fordeles over 5 år. Det giver en årlig afskrivning på 16.000 kr. ved lineær afskrivning.
Hvis virksomheden sælges eller lukkes, kan der ikke længere foretages afskrivninger. I stedet opgøres aktivernes restværdi som enten en gevinst eller et tab, som indgår i den skattepligtige indkomst.
Afskrivningsloven fastsætter reglerne for skattemæssige afskrivninger. Den stiller blandt andet krav om, at:
Aktivet bruges erhvervsmæssigt
Aktivet har en begrænset økonomisk levetid
Afskrivningen sker systematisk
Der er fastsat maksimumgrænser for afskrivningssatser
Afskrivninger er nedskrivning af aktivers værdi
Bruges på anlægsaktiver med brugstid over ét år
Er et lovkrav
Kan ske lineært, via saldo eller som straksafskrivning
Sikrer et retvisende regnskab
